Ledersparring & lederudvikling

Står du som erhvervsleder over for udfordringer eller skal der træffes svære beslutninger? Er du i tvivl, om du har alle nødvendige informationer ift. at lede din virksomhed eller personale? Bliver du som daglig leder udfordret ift. din ledelsesstil? Så kan intuitiv ledersparring være noget for dig.

Jeg hjælper dig, så du bedre kan støtte din virksomhed og dit personale

At være leder i dagens samfund er ikke altid let, især når markedet, samfundet og trends er evigt omskiftelige. I sådanne situationer kan det være givende at have en sparringspartner, som kan guide dig ift., hvor du skal sætte ind, og hvad din egen rolle er.

Oftest bliver jeg kontaktet af erhvervsledere, som er nysgerrige på, hvordan de kan vokse som ledere og derved blive endnu bedre til at støtte deres virksomhed og personale.

Intuitiv ledersparring er for dig, som ønsker en sparringspartner, der taler direkte ind i din og virksomhedens DNA. Jeg giver intuitive input på baggrund af jeres konkrete situation, og hvad I skal forholde jer til. Værktøjer gives på baggrund af nuværende situation og fremtidsperspektiverne.

 

top