Rucsi Sarbu – Intuitive og clairvoyante kompetencer

Jeg tror, at hver enkelt af os har et højere potentiale, som er noget, vi skal forfølge. Jeg er i den forbindelse med til at afdække og bringe et individs, et projekt eller et firmas formål i front. Det gør jeg primært ved at bruge mine intuitive og clairvoyante kompetencer, krydret med min videreuddannelse inden for coaching og ledelse.

Jeg tror, vi har et højere potentiale, vi må aktivere

Jeg hjælper dagligt virksomheder og privatpersoner med at træffe valg ud fra deres fulde potentiale. Min erfaring strækker sig bredt inden for bl.a.:

  • Sociologi – samfundsstrukturer og menneskelig adfærd
  • HR og rekruttering
  • Organisationsudvikling og projektstyring

Jeg har en kandidatuddannelse inden for sociologi fra 2007, og har siden 2005 arbejdet med udviklingsprojekter og organisatoriske opgaver i den offentlige, private og frivillige sektor i Danmark og i udlandet.

Jeg hjælper dig til at træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger

Mit formål er at give dig det nødvendige input, så du kan styrke og aktivere din egen intuition, og selvstændigt at kunne agere ud fra denne i fremtiden – om det gælder din virksomhed eller dig personligt. Jeg tilbyder derfor muligheden for at opklare, afmystificere, bearbejde tidligere situationer og hændelser, som kan være hæmmende for dine fremtidige muligheder.

Under mine sessioner får du samtidigt leveret en række redskaber til at gennemleve en eventuel transformationsproces og jeg giver dig indblik i fremtidsperspektiverne. Disse informationers formål er at aktivere din egen intuition, og at hjælpe dig med at træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger på baggrund af din og din virksomheds fulde potentiale.

Jeg stiller mig til rådighed med mine erfaringer, min intuition og mit klarsyn, men det er altid mine kunders eget ansvar, hvordan de ønsker at handle på baggrund af disse input.

Inspirationssessioner og coachingforløb

Mange af mine kunder vælger et længere coachingforløb på måske halvandet til to år, hvor jeg agerer sparringspartner igennem en svær transformationsproces. Kunden vurderer selv, hvor ofte hun/han vil gøre brug af mine evner og input.

Andre kunder bruger mig spontant nogle gange om året, for at få opfriskende input, ny energi og sparring. Her er kunden eller virksomheden ikke i en akut transformationsproces, men drives mere af nysgerrighed.

Læs mere om mine ydelser

top